FAQ

Praktisk information

Billetter

Hvor køber jeg billetter?

Billetter til koncerter og arrangementer i Borgerforeningen Svendborg Teater kan i forsalg købes hos ticketmaster.dk eller andre, hvis koncerten er arrangeret af eksterne.

Du finder et salgslink på vores hjemmeside i forbindelse med omtalen/præsentationen af de enkelte koncerter eller på Facebook-eventen. Du kan også købe din billet på:

Svendborg Turistkontor
Havnepladsen 2, 5700 Svendborg.

Jeg havde problemer med at købe en billet. Hvad gør jeg?

Er der problemer i forbindelse med billetkøb, må vi bede dig om at tage kontakt til supporten hos ticketmaster.dk eller den billetudbyder, du har købt billetten af.

Kan man købe billetter i døren?

Forudsat at arrangementet ikke er udsolgt, vil det også være muligt at købe billet i døren, når denne åbnes i forbindelse med koncerten. Er koncerten udsolgt i forsalg, vil der ikke være billetter at købe i døren.

Kan jeg få refunderet min billet?

I tilfælde af aflysning refunderes billetten hvor den er købt. Såfremt den er købt på nettet, tilbageføres beløbet automatisk, dog minus billet-gebyret.

Er koncertdatoen flyttet, kan du enten vælge at bruge din billet til den nye dato eller få refunderet din billet. Kontakt den konkrete billetudbyder for mere information.

Garderobe

Overtøj er ikke tilladt til arrangementer

Det er ikke tilladt at medbringe overtøj i salene til arrangementer i Borgerforeningen Svendborg Teater. Garderoberne er bemandede og koster 20 kr. Her kan du betale kontant eller med mobil-pay.

Overnatning

Book en overnatning i Svendborg efter showet

Skal du til koncert, foredrag eller i teateret hos Borgerforeningen Svenborg Teater, kan du efter showet overnatte i Svendborg. Læs mere om overnatning centralt i Svendborg. 

Politikker

Narkotika, rygning og alkohol

Loven gælder i Borgerforeningen Svendborg Teater, som alle andre steder i landet. Borgerforeningen Svendborg Teater accepterer derfor ikke indtagelse eller besiddelse af nogen former for narkotika ved vore koncerter eller arrangementer.

Bliver man taget i overtrædelse af Lov om euforiserende stoffer vil det medføre politianmeldelse, bortvisning og to års karantæne.

Det er i Borgerforeningen Svendborg Teater ikke tilladt:

  • At udskænke alkohol til unge under 18 år.
  • At udskænke alkohol til gæster, som personalet vurderer, kan blive til fare eller ulempe for sig selv og andre.
  • At ryge – hverken almindelige cigaretter eller nogen form for elektroniske cigaretter. Vi har dog en terrasse, hvor man gerne må ryge almindelige cigaretter og elektroniske cigaretter.

Bortvisning

Gæster som ved fuldskab, narkopåvirkning eller ved vold generer personale eller andre gæster bliver bortvist uden refundering af billet. Gæster som gentagne gange ikke efterlever personalets anvisninger bliver bortvist uden refundering af billet.

Risikovurdering

Borgerforeningen Svendborg Teater risikovurderer alle arrangementer og kontakter politiet proaktivt, hvis vi skønner, at det kan have en forebyggende effekt.

Våben og vold

Loven gælder i Borgerforeningen Svendborg Teater som alle andre steder i landet. Politiet bliver altid tilkaldt ved overtrædelse af våbenloven, derudover er det vagtchefens opgave til en hver tid at vurdere, om situationen kræver politiets tilstedeværelse. Al udøvelse af vold bliver meldt til politiet.

Sikkerhed

Alle vagter der optræder i Borgerforeningen Svendborg Teater har godkendt vagtuddannelse og er i besiddelse af vagtkort med tilhørende godkendelse til at arbejde som vagt.

Der er ikke tilladt at medbringe:

  • Drikkevarer og madvarer
  • Rygmærker eller andre banderelaterede markeringer
  • Fyrværkeri
  • Professionelle eller semiprofessionelle kameraer (Medmindre man er tilknyttet et medie og har fået forudgående tilladelse af spillestedet. Til denne kategori regnes spejlreflekskameraer eller andre kameratyper, med udskiftelige objektiver og/eller kraftigt zoom-objektiv)
  • Lydoptageudstyr (Medmindre man har fået forudgående tilladelse af spillestedet og bandets management)
  • Filmoptageudstyr (Medmindre man har fået forudgående tilladelse af spillestedet og bandets management)

Alle flugtveje må kun bruges i nødsituationer, misbrug af dette medfører bortvisning.

Det er som udgangspunkt tilladt at tage billeder med almindeligt lommekamera eller mobiltelefon til vore koncerter til personligt brug. Det er ikke tilladt for gæster at filme koncerterne.

Derudover skal man altid følge vagter, frivillige eller ansattes anvisninger, da der kan være forskellige regler for de forskellige arrangementer.

Koncerttidspunkter

Hvornår begynder koncerten?

Borgerforeningen Svendborg Teater annoncerer altid tidspunktet for showstart på hjemmeside, billet, Facebook og andre steder – dvs. dét tidspunkt hvor arrangementet starter.

Dørene åbner oftest en time inden showstart, men det kan variere fra tid til anden. Det vil fremgå af vores hjemmeside.

Kan koncerten ændre tidspunkt?

Sjældent sker det, at vi bliver nødt til at ændre de udmeldte tidspunkter til en given koncert. Vi vil altid forsøge at nå ud til billetkøberne med informationen gennem vores billetudbyder, samt at få ændret tidspunkterne på hjemmeside og Facebook-eventen, så hurtigt som muligt.

Vi kan altid anbefale at du orienterer dig om tidspunkter til en koncert på vores hjemmeside på dagen.

Handicap og tilgængelighed

Information til kørestolsbrugere og gangbesværede

Borgerforeningen, Ramsherred 4

I Borgerforeningen er der adgang til salens gulv for gangbesværede og/eller kørestolsbrugere. Der forefindes handicaptoilet i kælderen. Der er gennemgående elevator i huset, der giver adgang til alle tre etager.

Der er et begrænset antal siddepladser på balkonen, der kan købes billet til. Er man kørestolsbruger eller gangbesværet, og/eller ønsker man at benytte ledsagerkort, så bedes man tage kontakt til kontoret på mail@bfst.dk

I Svendborg Teater, Teatergade 1

Svendborg Teater råder desværre kun over en handikapplads i øjeblikket. I Svendborg Teater er der adgang til salen for kørestolsbrugere via en rampe i venstre side af foyeren. Benyt indgangen Teatergade 1. En af piccolinerne i indgangen vil vise vej til kørestolsrampen.

Ledsager til arrangementer

Det er muligt at få en ledsager med, hvis man har fået udstedt et ledsagekort fra Danske Handicaporganisationer og selv har en gyldig billet/gyldig adgang til arrangementet.

Ledsagebillet bestilles på mail@bfst.dk eller på telefon +45 62 22 23 21 på hverdage kl. 10-14.

Der kan kun betales med Mobilepay og ledsager-kortnummer skal oplyses.

I alle sale gælder det, at man ikke må medbringe møbler, klapstole eller tage barernes stole ind i salene.

Hvis du har spørgsmål, kan du skrive til mail@bfst.dk

Egen hjemmeside

Materiale og ophavsret

Borgerforeningen Svendborg Teater kan ikke gøres ansvarlig for indhentning af rettigheder i forhold til tilsendt billede- og tekstmateriale, der skal publiceres på bfst.dk. Det påhviler afsender af billede- og tekstmateriale at overholde gældende lov om ophavsret.

Er der AV-udstyr til stede?

Uanset om du har brug for en stor scene eller et mindre mødelokale, så har vi både AV- og mødeudstyr, så dit arrangement tydeligt kan ses og høres.

Hvilken forplejning tilbyder i?

Vi tilbyder forplejning, som både kan indeholde morgenmad, frugt og snacks, frokostbuffet og eftermiddagskage. Hvis I har specifikke ønsker til forplejningen, skræddersyer vi gerne menuen, så det passer til jeres møde eller konference. Du kan se hvad vores mødepakker indeholder her.

Er der mulighed for at kombinere møde med hotelovernatning?

Der er mulighed for overnatning i gåafstand på 2-7 minutter. Her kan du vælge imellem et 4-stjernet hotel eller et hostel, når du besøger Borgerforeningen Svendborg Teater til din konference eller inspirerende møde.

Kan man lave teambuilding i forbindelse med møde eller konference?

Ja, Borgerforeningen Svendborg Teater er et kulturhus beliggende midt i Svendborg. Det giver mulighed for oplevelser i byen eller i den skønne natur. Du kan blive inspireret her. Der er også mulighed for at kombinere dit møde eller et spændende arrangement i huset. Se alle arrangementer her.

Hvad koster et dagsmøde / konference?

Vi tilbyder tre mødepakker til fordelagtige priser, så kontakt BFST for et tilbud.

Hvor mange gæster kan vi blive?

I kan holde et møde eller en konference med deltagere fra 10 til 443 personer.

Hvor mange møde- og konferencelokaler har I?

Vi har 4 sale. Guldsalen, Blackbox og Spejlsalen kan indeholde bord- og stoleopstillinger. Teatersalen er særlig ideelt til konferencer eller til et mix af et møde med deltagelse i et arrangement i huset.

Hvor kan man parkere?

Der er få parkeringspladser som tilhører Borgerforeningen Svendborg Teater. Vi anbefaler derfor at parkere på de omkring liggende parkeringspladser i byen som alle er i gåafstand. 

Søg