Kalender
Kalender



Strikke ude dag
WORLD WIDE KNIT IN PUBLIC DAY
Onsdag den 8. juni 2016 kl. 12.00 // Terrassen
I Borgerforeningen Kulturhus Svendborg er der normalt strikke- og hæklecafe på Kulturtorvet, den anden og sidste onsdag i hver måned kl. 19-21 og i juni har vi ”strikker ude dag”. Det er en meget hyggelig og også sjov dag, hvor mange deltager hele dagen eller bare et par timer.
Se mere om World Wide Knit In Public Day på www.wwkipday.com.
Den 8. juni 2016 finder du Borgerforeningens Strikke- og hækleklub – i daglig tale bare ”Borgerstrik” foran Guldsalen på Ramsherred 4. Borgerstrik indikerer, at strikkeklubben er åben for alle borgere, og vi håber rigtig mange møder op, til en hyggelig dag i godt selskab og med strikkepindende.
Et fælles strikkeprojekt er under udarbejdelse. Bare mød op og være med. Kan du ikke strikke / hækle så er der mulighed for at lære det. Vi har garn og strikkepinde og hæklenåle.
Det er et offentligt arrangement og alle er velkommen, så bare mød op og vær med i ét meget hyggeligt fællesskab.
Mad, kaffe, kage m.v. købes i Kulturcafeen – Cafe Kok.
I øvrigt er det gratis at deltage.
Arrangør: Borgerforeningens Kulturhus Svendborg – Borgerstrik og hækleklub i samarbejde med Ulrikka Garn, der har doneret garn og stiller strikkepinde til rådighed.