Kalender
Kalender



Siddepladser
Julefrokost med liveband
Til julebal i countryland
Fredag den 9. december 2016 kl. 18.30 // Guldsalen
Hvis der er to ting der passer sammen, så er det jul og countrymusik. Begge dele emmer af traditioner, familie, venner og masser af mad. Så kom i ekstraordinær julestemning allerede fra starten af december med Fistful of Dollars juleshow og masser af fantastisk amerikansk mad.
Vi byder velkommen i Guldsalen, der selvfølgelig er udsmykket med halmballer, sadler, hestesko, vognhjul og vores store flotte juletræ.
Menuen vil bestå af favoritter fra det amerikanske køkken krydret med julens magi:
Efter maden er der 2 sæt med dejlig country musik inkl. juleklassikere leveret af Fistful of Dollars. Det er her vi spænder cowboyhatten og spidser støvlen, for nu skal der danses. Fistful of Dollars spiller country med hele den attitude og energi der kommer af at være født på et værtshus. Og de når langt ud over det traditionelle country publikum. Som intet andet dansk band før dem, har de formået at spille country for rockfans – og omvendt.
Aftenen vil også byde på en jule-country-quiz med flotte præmier, ligesom der vil være julegaver til alle gæster.
Tør du stille dig under misteltenen på scenen?
Vil du danse mere, så er der jule-country-dj på til baren lukker