Kalender
Kalender




Unummererede siddepladser
Ingen balkon
Foredrag med familien Rosentoft
Tiden tæller
Tirsdag den 30. april 2019 kl. 19.30 // Guldsalen
I efteråret 2015 tog en helt almindelig familie en meget ualmindelig beslutning. Tiden tikkede, hamsterhjulet styrede, madpakkerne blev kedeligere og kedeligere, knusene kortere og kortere og en dag blev det nok. Familien tog en beslutning om at tage på eventyr. Jobs blev sagt op, lejlighed solgt, ungerne meldt ud af skolen og en dag var der kun 5 flyttekasser, en nyindkøbt båd og en masse sommerfugle i maven.
Familien tog afsted på en to års sejltur ud i verden.
Nu er de to år gået og familien er kommet hjem med bunker af oplevelser og et ekstra familiemedlem. Bådbabyen Sylvester blev født på en lille caribisk ø i februar 2018.
Til foredraget vil de fortælle om at være en familie på meget lidt plads og om at være hinandens nærmeste i op- og nedture på det store hav. Om at svømme med hajer og skyde sig egen mad. De vil fortælle om at leve tæt på indianere og stå på paddle board i et hav med saltvandskrokodiller. Om at være bange og om at vokse - både mentalt og fysisk.
Livet efter sådan et eventyr bliver aldrig det samme igen. Heldigvis. For når man har oplevet hvad det gør ved en familie at have tid sammen, så er prioriteringer anderledes.
For tiden tæller.