Det sker | Musik, teater og foredrag | Borgerforeningen Kulturhus Svendborg
Facebook instagram Youtube adresse

Kalender

233,50 kr
132,50 kr for pensionister og studerende
Dørene åbner kl. 18.30

Nummerede siddepladser
Indlagt pause

Arrangeret af Soft Talk
 

Foredrag med Lisbeth Zornig Andersen

Sundhed, selvværd og livskriser

Onsdag den 21. oktober 2020 kl. 19.00   //   Svendborg Teater


Lisbeth Zornig Andersen fortæller med afsæt i lange skygger fra barndommen og en livskrise med en konkurs om sin personlige rejse mod et liv i fysisk og mental balance. Væbnet med den nyeste viden om sammenhænge mellem krop og sind kommer Lisbeth med konkrete bud på, hvordan man kan mestre livet, finde glæden og overvinde modgang. Hun kalder det Tigerdyrs-kuren.

Lisbeth Zornig Andersen giver i dette foredrag konkrete bud på, hvordan man med kost, motion og tænkning kan tage kontrollen tilbage over sin trivsel og sit liv, så man kan leve et liv i balance – og måske oveni købet overvinde en alvorlig livskrise, der stikker en kæmpekæp i hamsterhjulet.

Stikordene er at forstå éns gener og hvordan man påvirker dem (herunder epi-genetik), betydningen af kloge tarmbakterier, veje til et anti-inflammatorisk liv, hvad meditation og yoga kan gøre, og hvorfor god søvn er livsforlængende – især, hvis man har haft en svær start på livet.

Det kan virke uoverskueligt at ændre livsstil, hvis man er presset og stresset, ude af form og i mentalt underskud, mens økonomien strammer. Det behøver det ikke at være. Lisbeth fortæller om sine egne simple teknikker og tilgange, der har ført til bedre helbred, stærkere krop, psykisk overskud og større livsglæde.

Vær forberedt på nogle timer med konkrete håndholdte tips og oplevede eksempler kombineret med ny forskning i en uhøjtidelig stemning.

Foredraget er for alle – både dem, der kæmper med at få kontrol med livet, og dem, der støtter andre.

Tre temaer


Hvem er vi, hvad er vi formet af, og kan vi ændre vores skæbne?

  • Lisbeths baggrund, autoimmune sygdomme, senfølger, konkurs og rejsen, den startede
  • Gener og epi-genetik – hvad vi kan arve fra forældre og bedsteforældre, og hvordan vi kan håndtere det

Hvordan krop og sind spiller sammen – og hvordan du kan tage kontrollen tilbage?

  • Lisbeths livsstilsomlægning og de overraskende forandringer den førte med sig
  • Tarmen er din anden hjerne – hvordan du gør den til din bedste ven, der passer på dig
  • At leve anti-inflammatorisk, så du bekæmper autoimmune defekter. Hvorfor og hvordan?
  • Søvnens helt undervurderede betydning for din trivsel – og hvordan du opnår den
  • Hvad meditation og yoga kan gøre ikke bare for sindet, men kroppen
  • At have attitude som en vinderhummer

Hvordan kommer du i gang?

  • Konkrete tips til en sund hverdag, overskueligt, billigt og nemt
  • Hvordan du finder de positive følelser i hverdagen - og får grinet, så maven hopper
  • Små konkrete fif til den gode søvn


Slides med pointer og uddybende litteraturliste bliver udleveret til deltagerne. Det er muligt at købe forfriskelser før foredraget og i pausen.

Hvad deltagerne siger

"Foredraget er et af de bedste, jeg har overværet om sundhed og livsstil. Netop dét, at Lisbeth ikke er ernæringsekspert, tager det et sted hen, hvor det for alvor bliver inspirerende. Hun breder en vifte af forskellige muligheder og informationer ud, så vi tilhørere kan samle dét op, der siger os noget, og som giver mening for den enkelte at gå videre med selv."

"Foredraget var for mig intet andet end en spændende, lærerig og inspirerende oplevelse, som jeg ikke vil være foruden. Tusinde tak!"

"Det var lykkedes mig at 'slæbe' min mand med, trods en del skepsis fra hans side, som heldigvis blev gjort til skamme. Mange tak - det var en rigtig god oplevelse."

"Jeg har mødt rigtig mange behandlere - både alternative og i hospitalsregi. De har alle prøvet at hjælpe, men det trænger ikke helt ind der, hvor det gør den store forskel. Lisbeths måde at "undervise" på rammer plet, kan jeg mærke. Det går lige i hjertet."

"Det er ikke fordi jeg ikke før har hørt om sundhed og sagt til mig selv at NU spiser jeg altså de der grøntsager og dropper de forarbejdede fødevarer og passer min motion og søvn. MEN, denne gang blev jeg inspireret og ikke moraliseret, og denne gang blev det formidlet af et menneske, jeg har føler mig tryg ved og som jeg kan føle ligheder ved. Så tak for et fantastisk foredrag."

"Tak for et overvældende og godt foredrag - og tak for sparket i r.... For at jeg igen tænker på at gøre mig umage med mit liv på alle fronter. Skal have dine råd ind i min hverdag med det samme."

"Det var en kæmpe oplevelse, og hvor fik jeg dog meget med hjem. Du forstod at formidle på en utroligt interessant, medlevende og nytænkende måde. Tak for et fantastisk foredrag."

"Det var et uovertruffent, super duper dejligt foredrag... ELSKER HENDE! Hun gør ikke tingene mere svære, end de kan være i forvejen - og det elsker jeg."

Se også...


1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber
SL_CA/B TestningSmartlook2 år

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere