Kalender
Kalender



Ståpladser
Så er der lagt op til Grand Prix fest på Sydfyn
Melodi Grand Prix-klassikere
Fredag den 14. oktober 2016 kl. 20.00 // Guldsalen
Gør klar til den vildeste Grand Prix-fest, når Lise Haavik sammen med sit band disker op med de største Melodi Grand Prix-klassikere gennem tiderne. Repertoiret spænder vidt – fra ”Dansevise” til ”Only Teardrops” – med masser af fokus på de glade 80’er-hits!
Lise Haavik vandt i 1986 det danske Melodi Grand Prix med sangen ”Du er fuld af Løgn”, så det er en ægte Grand Prix-stjerne, der går på scenen og leverer musikken til netop jeres fest. I årenes løb er det blevet til flere albumudgivelser i forskellige genrer, men hjertet banker stadig hurtigt for de magiske stunder der findes i dansk Grand Prix-historie.
Med sig har Lise et erfarent backingband bestående af keyboardspiller Erik Høirup, trommeslager Anders Senderovitz, bassist Søren Land og guitarist Jakob Lyngbo.
Lad nostalgien få frit løb og find palietkjolerne frem, når Lise Haavik og bandet lægger fra land med den fedeste feststemning og giver et brag af en koncert!