Det sker | Musik, teater og foredrag | Borgerforeningen Kulturhus Svendborg
Facebook instagram Youtube adresse

Kalender

175 kr + gebyr
Unge u. 25 år 100 kr
Dørene åbner kl. 19.30

Siddepladser

Arrangeret af Svendborg dage med Brecht

Køb billet

Svendborg dage med Brecht præsenterer

Svendborg Babylon Berlin

Lørdag den 22. februar 2020 kl. 20.00   //   Svendborg Teater


Vi inviterer på en uforglemmelig rejse, Svendborg – Babylon – Berlin, hvor kunstnere af alle afskygninger for en stund vil dele ud af deres vid, passion og kunnen, og skabe et lyspunkt i en mørk tid.

Du vil blive provokeret, trans- og inspireret af aktuelle politiske poetrister, åndfulde sangere, sprællevende og fantasifulde musikere, oprørte socialister samt forfattere der har fattet mere end de fleste, til gavn for dem der ikke har fattet en bønne. Det gamle Svendborg Teater, som emmer af rødt plys og velour, vil pirre dine sanser og berede dig på en uforglemmelig rejse.

Og ta’ med helt uden dårlig samvittighed. For i disse tider, hvor flyskammen og CO2 regnskabet er bremsende for afstikkere ud i det blå, har vi løsningen. Brug fantasien: den letteste, billigste og hurtigste måde at komme rundt i verden på. Flysikkerheden er i top og ansvaret for at falde ned er dit, men smukke stewardesser vil stå parat til at give dig en hjælpende hånd.

Uta Motz vil i rollen som konferencier lede turen med musikalsk charme iblandet humor og kvindelig autoritet. Uta, der er uddannet på teaterskolen i Stuttgart i Tyskland, har i 25 år arbejdet som skuespiller og instruktør i mange forskellige sammenhænge. Det er således i årenes løb blevet til både koncerter, kabaret’er og teaterforestillinger i ind- og udland. Hun har desuden sammen med Anders Allentoft skabt Thurø Musikteater, der er kendt fra forestillingerne Edith Piaf og Berlin – Frihed Er Ikke En Selvfølge.

Gry Bagøien og Svendborg Herrekor

Gry Bagøien ledsages denne aften af vores lokale Svendborg Herrekor. En musikalsk kombination som vækker en uimodståelig nysgerrighed og forventningsfuld glæde, som bare skal opleves.

Gry er en multikunstner, der har arbejdet med lyd og stemme, siden hun var barn. Hun er uddannet lydkunstner fra akademiet i Køln i 2009 og efterfølgende boet og arbejdet i Tyskland i mange år. I 2019 flyttede hun tilbage til Svendborg for at fordybe sig i kunsten og være tættere på naturen. Hun arbejder lige nu på to udstillinger til Vejle Kunstmuseum og Holstebro Kunstmuseum.

Derudover er Gry i fuld gang med indspilninger til sin nye LP sammen med sit band Perlemor. Her synger Gry og spiller på stueorgel. Desuden medvirker Svendborg Herrekor på et par numre.

Gry er vokset op i et socialistkollektiv på Langeland, som ikke bød på meget musik. Der var dog undtagelser, bl.a. når beboerne kastede sig over fællesrengøringen og pladen med de russiske og italienske revolutionssange blev sat på grammofonen, så blev der sunget i vilden sky.

Gry husker specielt det russiske statskor, som rørte hende dybt. Lyden her var som et kæmpe melankolsk hav. Det er bl.a. oplevelsen fra den gang, som har inspireret til samarbejdet med de gamle venner fra Svendborg Herrekor.

Svendborg Herrekor burde være kendt af alle på Sydfyn. De seks musikalske og garvede herrer er om nogen garanti for fest og stemning. Men denne aften bliver en udfordring, hvor de er backing til Gry og skal hamle op med et russisk statskor.

Channe Nussbaum

Channe Nussbaum synger Henrik Nordbrandt i godt selskab med sine to fremragende medspillere Bjarke Kolerus på klarinet og Johan Ohlson på harmonika, som med nøgtern og minimalisktisk instrumentering binder melodier og digte sammen, mens Channes stærke og insisterende vokal på smukkeste vis formidler Nordbrandts tekstunivers.

Sange som Lille Krigsbarn, Inshallah og Hjemløshed – om flugt, krig og sorg er gribende og tager et politisk skridt væk fra aften-kaffe-hygge og indrammer en smertefuld virkelighed. Publikum bliver således præsenteret for en koncert, der tager afsæt i udgivelsen “Hjemløshed” fra 2019, hvor Channe Nussbaum har skrevet musik til Henrik Nordbrandts digte.

Kasseler Herren Konfekt

Kasseler Herren Konfekt er en stor fornøjelse at byde velkommen til. Med sange, der var forbudt i Nazitiden, forstår Florian Brauer og Urban Beyer fra Tyskland med vanlig ironi og musikalsk overskud at hudflette og performere selv de mest hellige klassiske klenodier.

Florian Brauer

Florian Brauer har vi haft fornøjelsen af ved tidligere Brecht-festivaler i Svendborg, hvor han har optrådt med sit eget mesterlige show Musikpaparazzo – en tour de force gennem musikalske arvestykker. Urban Beyer’s karrierer startede allerede som 16-årig, da han fik sit første engagement som musiker. Studerede siden trompet, sang og klaver i Kassel og er nu en travl musiker i Sydtyskland. Denne duo står for engagement, professionalisme og enestående musikalsk performance.

Arne Bjørk

Arne Bjørk præsenterer sin musikalske, poetiske og meget rørende klovn Jody. Arne er uddannet på Odense Teater i 1970, men fulgte sit hjerte og blev engageret som klovn i en årrække i Cirkus Benneweis. Senere turnerede han over store del af verden Europa og Japan, inden han blev fastansat som skuespiller på Odense Teater. Men gammel kærlighed ruster ikke, så samtidig har han udviklet sin klovnefigur Jody, som vi denne aften får fornøjelsen af at opleve.

Danserne fra Oure Sport & Performance

Danserne fra Oure Sport & Performance vil for en stund rette vores fokus mod det smukke og visuelle udtryk i dansen. Oure Danse Akademi arbejder med et moderne udtryk i deres koreografier og integrerer fuld af ynde og energi både klassisk, street og hip hop i deres performance.

SNUK

SNUK med sine 40 unge og super entusiastiske sangtalenter synger for fuld udblæsning, mens deres to kompetente og erfarne dirigenter Ulrick Klostergaard og Povl Balslev svinger taktstokken.

PSFYN

Fire medlemmer fra PSFYN Alberte Møller Peitersen, Martin Anker Jensen, Thomas Leth Teisen og Nanna Stenkjær Glyngfeldt Andersen vil med ungdommens entusiasme give et bud på HÅB for fremtiden i poetry slam form. 

Peter Michaelsen

Peter Michaelsen er på sin helt egen finurlige facon klar med Hr. Keuners lommefilosofiske overvejelser. Skuespiller og tilrettelægger Peter Michaelsen er har iført sig et ydmygt viceværtkostume for at fremføre Hr. Keuners folkeoplysende betragtninger for et intellektuelt publikum.

Tilrettelæggelse

Tilrettelæggelse: Pia Blohm og Peter Michaelsen

Stil din værste sult

Vi regner med at denne aften vil få dine tænder til at løbe i vand. Derfor kan du få stillet din værste sult fra 18-19 i Kok Brasserie & Café med en dejlig omgang Gullasch med kartoffelmos – med eller uden kød til kr. 79. Bestil og betal her.

---------

Er du kørestolsbruger, skal du købe en gyldig kørestolsplads. Almindelige pladsbilletter, giver ikke adgang med kørestol til salen. Man kan evt. kontakte kontoret på mail@borgerforeningen.info

Se også...


1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber
SL_CA/B TestningSmartlook2 år

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere