Kalender
Kalender


Musik på terrassen
Faun Duo
Fredag den 12. august 2016 kl. 15.00 // Kok Brasserie og Café
Med FAUN duo får du det helt ekstravagante udtryk. Harpenist, Miriam Klein Strandberg og fløjtenist, Linnéa Villén, skaber med garanti en sjælden stemning både auditivt og visuelt.
En fantastisk sensommereftermiddag med levende, sofistikeret baggrundsmusik på kulturhusets terrasse. Den perfekte måde at starte weekenden på.
Linnéa Villén, fløjte, færdiggjorde i 2009 sin kandidat fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium ved Toke Lund Christiansen og derudover har hun studeret 2 år ekstra på solistklassen samme sted. I sin studietid har Linnéa været i Lübeck, Paris, München, Berlin og New York for at få undervisning hos nogle af de fremmeste lærer i verden.
Linnéas hjerte brænder for at præsentere den klassiske musik for et bredere publikum ved f.eks at arrangere huskoncerter og Vinsmagninger, hvor vin, mad og musik er nøje udvalgt til hinanden. ( se også arr. 29. sep. hos KoK Brasserie & Cafe i Kulturhuset )
Mirian Klein Strandberg, Harpe, er uddannet fra musikhøjskolen i Malmø i 2013. Efterfølgende har hun spillet bl.a. med Malmø Opera og Operaværkstedet.
Miriam er en flittig udøver af kammermusik i forskellig former og ynder at spille crossover projekter og –indspilninger.
Kom og nyd et dejligt glas bobler mens du lytter til skøn musik.