Kalender
Kalender


Siddepladser
Teaterkoncert
En opgang på Broadway
Fredag den 13. november 2015 kl. 20.00 // Guldsalen
Velkommen til en tilfældig lejlighedsopgang på Broadway, Manhattan! I denne opgang bor en masse mennesker, hver med sin historie. Nogle lever et dobbeltliv, én falder altid for den forkerte fyr, andre er træt af sin familie og andre igen er ved at finde deres livs kærlighed. Alt dette kommer naturligvis til udtryk gennem nogle af historiens bedste musicalnumre.
Musicalgenren betager mange mennesker, og med god grund! Her kommer de dybe følelser i spil tilsat betagende musik af kendte komponister. Sangene bliver ofte klassikere, da melodierne besnærer os og teksten går lige i hjertet. Det er disse sange, vi skal nyde denne aften!
Til denne teaterkoncert har vi samlet nogle af morgendagens bedste musicalsangere fra Fyn! Nogle klassisk uddannede sangere, andre store stjerner på de store udendørsscener på Fyn. Alle med en fantastisk stemmepragt, som vil betage og fortrylle. De vil komme vidt omkring i musicalgenren. Fra gamle kendte musicals til nye spændende forestillinger. Nogle verdensberømte, andre er ikke blevet det endnu. Nogle elsker man allerede, andre kommer man til det. Et er sikkert; kan man lide musik, vil denne aften begejstre!