Kalender
Kalender





Kunst i Borgerforeningen
Bente Gangelhoff Larsen
Søndag den 31. januar 2016 kl. 11.00 // Krøyers Have
Bente fortæller: Jeg er født med en blyant i hånden og har tegnet, så længe jeg kan mindes, det vil sige at jeg er autodidakt. I starten tegnede jeg mest med blyant i sort-hvidt, men senere begyndte jeg at eksperimentere med farverne, hvor jeg især faldt for pastelkridt, oliepastel og akryl.
Mennesket har altid fascineret mig, hvilket mange af mine billeder illustrerer, jeg har altid tegnet mennesker, og i mange af mine billeder titter de frem, jeg ser nærmest et landskab i et ansigt.
Også andre ting der rører sig i naturen, inspirerer mig, dyr, fugle.
Mine billeder bærer præg af min egen indre stemning, og mange udgår af min fantasi.
I de senere år har jeg været meget optaget af grøftekanten og de blomstrende marker.
At male skal være sjovt og jeg eksperimenterer meget, jeg har en levende fantasi, som afspejler sig i mine billeder..
Også keramik har jeg lavet rigtig meget af og sidste sommer eksperimenterede jeg med en figur af fiberbeton, det er nok heller ikke den sidste.
Bente Gangelhoff Larsen er medlem af kunstforeningen Pakhuset Faaborg, og foreningen 5762 vester skerninge og har sit eget lille galleri.
Bente Gangelhoff Larsen udstiller i café, kælder og trappe fra 1. august 2015 til 1. februar 2016.