Kalender
Kalender



Unummererede siddepladser
Foredrag med Katrine Gisiger og Anders Nedergaard
Aldrig godt nok
Søndag den 6. oktober 2019 kl. 11.00 // Black Box
Det er svært at tænde for Go’morgen Danmark, læse et blad eller gå på instagram uden at såkaldte livsstilseksperter pådutter dig alt det du skal forbedre. Du skal ikke bare spise mad, men kontrolleret, kompliceret kost på de rigtige tidspunkter.
Dette foredrag er til dig der længes efter at kunne slappe af, have ro i hovedet og slippe ud af kronisk dårlig samvittighed. Som godt kan mærke at din stræben efter sundhed, måske slet ikke er så sund endda. Der berøres emner som ernæring, motion, overvægt og kropsbillede.
Det er IKKE til dig der vil vide hvad du kan erstatte dit hvedemel med af ‘sundere alternativer’. Eller dig der synes at fokus på den psykiske del af en livsstilsændring er noget fis. Eller dig der mener man bare skal ‘lukke munden og lette røven’.
Kom med og kæmp dig ud af sundheds- og fitnessbranchens krav og normer, så du selv kan bestemme over dit liv. Med mindre stress og mere ro.