Det sker | Musik, teater og foredrag | Borgerforeningen Kulturhus Svendborg
Facebook instagram Youtube adresse

Kalender

200 kr + gebyr
Dørene åbner kl. 19.30

Ståpladser

Arrangeret af

Køb billet

De største sange fra et omfangsrigt katalog

Nikolaj & Piloterne

Lørdag den 22. september 2018 kl. 20.30   //   Guldsalen


Med sig rundt har Nikolaj Christensen et hold garvede piloter og et ’greatest hits-sæt’ bestående af de største sange fra det omfangsrige katalog. Med på sætlisten finder man også det nye nummer, ’Pis og papir’, som i sig selv viser, hvordan eventyreren og historiefortælleren, Nikolaj Christensen, er tilbage for fuld kraft.

”I august blaffede jeg fra München og ned igennem Italien. Der kom jeg hurtigt op at køre med Maria-Anna i en hvid cabriolet. Som den lille følsomme fyr, jeg er, blev jeg straks forelsket, selv om der ikke var noget med noget. Hun satte mig af i Rom, og da jeg kom hjem til Danmark, skrev jeg sangen” siger Nikolaj Christensen.

Nikolaj Christensens debut Album “piloter” høstede anmelderroser, solgte i stakkevis og gjorde ham til et kendt og respekteret navn blandt både musiknørder og teenagefans – ikke mindst via sangen ’Ridderen af kærligheden’. I 1990 blev gennembruddet cementeret, da han fik prisen som bedste nye navn ved Dansk Grammy.

Ligefremme, iørefaldende, dansksprogede og delvist selvbiografiske sange med et strejf af melankoli og den gådefulde relation mellem mand og kvinde som et hovedtema.

Som det musikalske centrum var fra begyndelsen Nikolaj Christensens intenst-rustne røst.

Rødderne til Nikolaj & Piloterne strækker sig helt tilbage til Nikolaj Christensens hippiebarndomshjem, som var proppet med musik. Som femårig begyndte han at underholde med sin guitar, og fra sit 15. år skrev han sine egne sange. Sangene lagde sig i den amerikanske tradition for at krydse rock og blues; med navne som Bruce Springsteen, Steve Earle og Thin Lizzys frontmand Phil Lynott som forbilleder.

Nikolaj Christensen samlede et band bestående af guitaristen Henrik Tvede, trommeslageren Flemming Rothaus, keyboardspilleren Mathias LaCour og bassisten Christian Veitner. Bandet blev døbt De Nye Piloter efter et nummer på pladen. De Nye Piloter høstede stor succes på koncertscenerne det kommende års tid, bl.a. på Roskilde Festival. Og havde bl.a. Gasolin-klassikeren ’Rabalderstræde’ på repertoiret. I 1991 landede albummet ’Jimmy og Vicky’, der rummede ørehængeren ‘Kommer Nok Hjem’ Men efter en ny runde koncerter opløste Nikolaj Christensen bandet i sommeren 1992 og tog en pause, hvor han rejste og fandt ny inspiration.

Derefter fulgte en ny produktiv periode. I februar 1995 udkom albummet ’Hen over jorden’ og allerede i oktober 1996 fulgte ’Vi er på vej hen til et sted hvor blomsterne får lov til at blive nede i jorden og drømme’. Især sidstnævnte stod med støvlerne plantet solidt i den klassiske amerikanske rock- og countrytradition, blandt andet via trommeslageren Frank Marstokk. Med Marstokk som producer skabte Nikolaj Christensen et organisk og uprætentiøst album med overvejende halvakustisk folk-rockende roots-musik. Vægten blev lagt på sangskrivningen, hvilket sikrede hits som ’Some Like It Hot (Det kan jeg godt)’ og Steve Earle-sangen ’Du Står Stadig Der’, i duet med svenske Jill Johnson. Roots-retningen fortsatte på albummet ’Homeparty’ fra april 1999, som bød på samarbejde med blandt andre Shirtsville-sangskriveren Jakob Eriksen. Sange som ’Okay Baby’ og ’Jeg Har Det Fint’ gjorde igen Nikolaj Christensen til en naturlig del af det danske radiolydbillede. Pladen blev fulgt op af en omfattende turne samme sommer med de originale Piloter.

marts 2000 samlede han karrierens hidtil bedste sange på opsamlingsalbummet ’Sidder På En Raket’. På opsamlingen fandt man også det nye nummer ’Du Kan Svæve Rundt’, der blev et hit i egen ret. Med sine 20.000 solgte eksemplarer var opsamlingen et stærkt afsæt for omfattende turnévirksomhed med Piloterne, sideløbende med at Nikolaj Christensen skrev og indspillede to albums på to år: 'Solar Plexus’ fra 2001 og 'Lige På Kornet’ fra 2002. Nikolaj & Piloternes rolle som energisk liveband blev derefter dokumenteret på 'Live 2004'.
2006-albummet 'Selvantændt' blev skabt som soloalbum og sikrede Nikolaj Christensen en nominering til Danish Country Music Awards. Derefter kom igen to albums med Piloterne - 'MAND!' fra 2009 og 'Valby Town' fra efteråret 2010. Titlen på sidstnævnte refererede til Nikolajs mangeårige hjemby i udkanten af København, og albummet blev noget helt særligt for Nikolaj Christensen, fordi han for første gang producerede selv. Resultatet var et album med mange idéer og musikalske nuancer, men en fællesnævner i at rumme sange om, hvem vi er.

Efter ’Valby Town’ valgte Nikolaj Christensen på ny at holde en pause fra musikken. Helt som i begyndelsen af 1990’erne. Han ville prøve et andet liv og tog ud at blaffe, men musikken blev ved med at rumstere i baghovedet. I sommeren 2015 optrådte han i privat regi ved et bryllup. Brudeparret skulle danse brudevals til en af hans sange, og da han trådte ud i sommernatten bagefter, var ikke tvivl om, at han måtte tilbage til musikken.

Se også...


1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber
SL_CA/B TestningSmartlook2 år

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere