Det sker | Musik, teater og foredrag | Borgerforeningen Kulturhus Svendborg
Facebook instagram Youtube adresse

Kalender

180 kr + gebyr
Dørene åbner kl. 19.00

Ståpladser i sal
Siddepladser på balkon

Arrangeret af

Support Kjartan Bue

Bisse – Fuldt Flor Tour

Torsdag den 22. marts 2018 kl. 20.00   //   Guldsalen


Bisse har i foråret og sommeren haft mange anmelderes og koncertgængeres fulde opmærksomhed under sin marathonlange ’Tour de Smackdown’, der sidste uge fik en smuk afrunding på Rakett Natt festivalen i nordnorske Tromsø. '

Foruden en lang række spillesteder i Danmark har Bisse og hans bande lagt vejen forbi et udsolgt Store Vega samt festivaler som Northside, Musik i Lejet og Smukfest. Under overskriften ”Bisse bjergtog Store Vega med en livsbekræftende koncert” uddelte Soundvenue 6/6 stjerner til sangeren ved førstnævnte udsolgte koncert i maj.

Med samme entusiasme anmeldte Berlingske Tidende Bisses koncert på Northside med ordene ”Kong Bisse af Northside” og ved årets Gaffapris udmærkede sangeren sig med en særpræget og intens liveperformance, der var på de flestes læber efterfølgende.

Under overskriften ’Fuldt Flor Tour’ annoncereres i dag en række koncerter i foråret ’18, der går i salg fra på mandag d. 11 september kl. 10.

Senest udgav Bisse albumforløberne ’Legeaftale’ og ’Bjælkehuset’, der begge strøg i direkte A-rotation på P6 Beat. 19. september spiller sangeren en eksklusiv indvielseskoncert for det kommende barndomsalbum 19. 6. 87, der udkommer i slutningen af september. Den allerede udsolgte koncert vil foregå på Jazzhouse i København og bliver det sidste Bisse-show for i år.

BISSE UDGIVER NY SINGLE: PLEXIGLAS

Bisse og Jesper Dalgaard præsenterer i dag musikvideoen “Plexiglas” til Bisses nye single af samme navn. 

Jesper Dalgaard er en ny fremadstormende filminstruktør, der blev færdig på Den Danske Filmskole i sommeren 2017 og senest vandt en Robert for sin anmelderroste afgangsfilm “Weltschmertz”. Det er første gang Jesper Dalgaard og Bisse arbejder sammen. Om musikvideoen udtaler de: “Det er et værk om afguder og genfødsel. De lyse lokkers tid er forbi...”

Sangen er skrevet og produceret af Bisse og Anders Bach “A$$” Pedersen. Den udkommer samme dag, som Bisse spiller på den norske By:Larm festival i Oslo. Torsdag d. 15. marts påbegynder Bisse sin 19-datoer lange Fuldt Flor Tour i Danmark. Se tourplanen her: gig.to/bisse Mia Mai Dengsø Graabæk skal krediteres som fotograf ved brug af PRbilleder.

Support - Kjartan Bue

Den anmelderroste dansk/norske sangskriver Kjartan Bue skriver poetiske sange om menneskers møder med dem selv og hinanden. Siden udgivelsen af debut EP'en Man Riding Backwards - som fik anmeldere fra USA og Storbritannien til at rose Kjartan Bue som et unikt talent med en dybt original sans for smukke melodier og dragende historier – har han spillet
koncerter i bl.a. Belgien, Frankrig og Danmark.

I 2016 udsendte han singlen “Talk It Over With Mommy”, der strøg direkte ind på en tredjeplads på Barometerlisten. Han arbejder netop nu på et fuldlængde album sammen med musiker og
producer Jeppe Højgaard.

Lyttelink: spotify.com
www.facebook.com/KjartanBue

Se også...